Sparekassen Vendsyssel

gdpr_computer_480x180px

Vi har brug for dit samtykke

Som du måske ved, træder EU's nye forordning om persondata i kraft den 25. maj 2018.

Denne forordning betyder, at vi fremadrettet skal have et udvidet samtykke til brug af dine personoplysninger for fortsat at kunne tilbyde dig den personlige rådgivning og service, som du er vant til fra os.

Samtykkeerklæringerne er i disse dage på vej ud til alle vores kunder, enten via e-Boks eller fysisk brev.

Har du en netbankaftale, kan du også gå direkte til netbanken, hvor du skal logge ind, udfylde og signere din samtykkeerklæring.

Oplever du problemer med at udfylde din samtykkeerklæring, så kontakt din rådgiver eller lokale afdeling, der kan hjælpe dig.

Om personoplysninger i Sparekassen Vendsyssel
I den tid du er kunde hos os, indsamler og opdaterer vi en række personoplysninger.

Vi bruger disse personoplysninger til forskellige formål, blandt andet:

  • Opfyldelse af aftaler om serviceydelser og konti
  • Gennemførsel af betalinger, forebyggelse af økonomisk kriminalitet
    og overholdelse af lovkrav
  • Åbning af nye konti, vurdering af forsikringstilbud eller levering af andre serviceydelser
  • Kommunikation om dit kundeforhold og tilbud om nye serviceydelser

Vi passer godt på disse oplysninger, og vi opbevarer, indsamler, behandler og videregiver kun disse data, for at vi kan håndtere dit engagement som kunde.

Samtidig indgår vi aftaler med vores leverandører, så de også forpligter sig til at overholde samme høje standard, og vi deler kun dine personoplysninger, hvis loven kræver det, eller hvis du har givet os tilladelse til det.

I Sparekassen Vendsyssel ved vi, at personoplysninger er følsomme data, der skal behandles med den største omhu. Vi lever af vores kunders tillid, og det er en tillid, vi tager meget alvorligt.