Sparekassen Vendsyssel
 

Registrering af LEI-kode

Når en virksomhed investerer, indberetter vi i dag en lang række informationer til myndighederne. Ny lovgivninq kræver, at alle virksomheder, som handler værdipapirer eller finansielle instrumenter, har en LEI-kode.

LEI står for "Legal Entity Identifier" og er en international standardiseret 20-cifret kode, der entydigt identificerer en juridisk enhed - lidt som et internationalt CVR-nr. Vi skal bede om at modtage din LEI-kode inden den 3. januar 2018. Ellers kan vi desværre ikke gennemføre handler med værdipapirer eller finansielle instrumenter for din virksomhed.

Hvor får man en LEI-kode, og hvad koster den?

Udstedelse af LEI-koder er liberaliseret, og LEI-koden kan købes hos et stort udvalg af udbydere. Vi anbefaler NordLEI, da de tilbyder registrering via en dansk hjemmeside: www.da.nordlei.org

Registrerer du dig på NordLEIs hjemmeside inden den 30. september 2017, gælder LEI-koden resten af 2017 og 2018, men du betaler kun for 2018.
For at opnå dette skal du bruge kampagnekoden: SparvLEI2018

NordLEI tilbyder i øjeblikket at oprette LEI-koden for 119 USD + moms, og derefter opkræver NordLEI et årligt gebyr på 99 USD + moms. NordLEI forventer, at ekspeditionstiden bliver væsentligt forøget, jo tættere vi kommer på den 3. januar 2018.

Hvilke trin omfatter registreringsprocessen for LEl-koden?

1. Find nødvendige oplysninger: juridisk(e) navn(e) for alle virksomheder, fonde 
    eller foreninger, registreret/registrerede adresse(er), hovedkontorsadresse(r),
    enhedsstatus, enhedens retlige form, bemyndiget/bemyndigede person(er)
2. Beslut hos hvilken LEI-udsteder registrering skal ske
3. Indtast de nødvendige oplysninger til registrering på udstederens hjemmeside
4. Betal registreringsgebyret som anvist på udstederens hjemmeside
5. LEI-udstederen foretager validering og registrering af dine oplysninger og
    sender dig en bekræftelse pr. e-mail
6. Send venligst LEI-koden til din rådgiver

Ønsker du mere information om LEI-koder, kan du læse mere på:

finanstilsynet.dk

www.da.nordlei.org