Sparekassen Vendsyssel

Indboforsikring

Indboforsikring

Familiens Basisforsikring 2

Privatsikring tilbyder Familiens Basisforsikring 2, som er udviklet i samarbejde
med Forbrugerrådet. Men derudover kan du vælge en række tilvalgsdækninger, som giver mulighed for at tilpasse forsikringen til dit eget behov.

Familiens Basisforsikring 2 har følgende dækninger:

Indbodækning
Indbodækning inklusiv retshjælp omfatter skader på indbo med op til den forsikringssum, der er anført i policen. Du får erstattet dit indbo, hvis det for eksempel bliver stjålet eller ødelagt ved brand, vand- eller stormskade. Forsikringen dækker også omkostninger i forbindelse med visse private tvister (retssager), psykologisk krisehjælp og ID-tyveri.

Ansvarsdækning
Dækningen omfatter skader på andres ejendom eller person, hvis du eller en
anden i din husstand er skyld heri.
 
Verdensrejsedækning
Som noget særligt omfatter Familiens Basisforsikring 2 også en Verdensrejse-
dækning, som omfatter alle familiens ferierejser af op til 60 dages varighed i hele verden inlusiv Danmark - uanset om I rejser samlet eller hver for sig.

Læs mere om Verdensrejsedækning

Tilvalgsdækninger til Familiens Basisforsiking 2:

Glas- og kummedækning
Glas- og kummedækning omfatter brud på håndvask, glas, glaskeramiske kogeplader, wc-kummer og cisterner, bideter og badekar.

Cykeldækning
Cykeldækning omfatter cykler med maksimalt 13.200 kr. i 2013 per cykel, for eksempel ved tyveri. Du kan dog forhøje beløbet. Du har mulighed for at fravælge cykeldækningen.

Afbestillingsdækning
Afbestillingsdækning omfatter det beløb, som rejsearrangøren kan kræve betalt for afbestilling af en bestilt ferierejse, af op til en måneds varighed i hele verden, som følge af sygdom, ulykke eller død.

Elskadedækning
Elskadedækning I omfatter almindelige elektriske apparater til privat brug, herunder hårde hvidevarer. Elskadedækning II omfatter særlige elektriske apparater til privat brug, for eksempel pc-udstyr.

Elektronikdækning
Dækningen omfatter almindelige elektriske apparater, for eksempel køkkenmaskiner, tv, hårde hvidevarer med mere, og særlige elektriske apparater, blandt andet mobiltelefoner, computere med mere. Det vil sige, at alle husstandens elektriske apparater er dækket ved pludselig skade og funktionsfejl. Dækningen dækker dine apparater i op til 4 år fra købsdato - også de apparater, der er købt før dækningen trådte i kraft. Elektronikdækningen har altid en selvrisiko.

Windsurfere og småbåde
Windsurfere og småbåde dækker skader på windsurfere og både under 5,5 meters længde og tilbehør.

Plusdækning
Plusdækning giver erstatning for pludselige skader, som ikke er omfattet af den almindelige indbodækning. En pludselig skade er for eksempel, at et udstikkende søm river hul på din skindjakke, eller hvis du taber dine briller, og de går i stykker. Du har altid en selvrisiko på en pludselig skade.

Hundeansvarsdækning
Hundeansvarsdækning omfatter den lovpligtige ansvarsforsikring af din hund. Forvolder din hund skade på andre personer eller deres ting, dækker forsikringen.

Syge- og ulykkesdækning for hunde
Syge- og ulykkesdækning omfatter udgifter til dyrlægebehandling.

Livsforsikring for hund
Med Livsforsikring for hund får du udbetalt en forsikringssum, hvis din racehund dør, før den er fyldt 10 år.
 
Sportskasko
Du kan vælge af forsikre dit sportsudstyr, så du er dækket for de fleste skader, når du dyrker sport. Privatsikring dækker hovedparten af alle former for sportsudstyr, for eksempel cykler, løse cykeldele samt andet sportsudstyr, for eksempel klatreudstyr, rideudstyr der tilhører husstanden, herunder beklædning.
 

Link til Bestil et møde - formular

Kontakt Forsikringscentret
Har du spørgsmål til dine forsikringer, kan du kontakte en af vores forsikringsrådgivere.

 
Nyttige links
 

 
arrow  SOS
 
Når ulykkken er ude...
Får du en skade, skal du kontakte Privatsikring
tlf. 70 11 17 07