Sparekassen Vendsyssel
Verdensrejsedækning

Verdensrejsedækning

"Du bør altid være dækket af en rejseforsikring, når du skal på ferie."
 
Den anbefaling kommer fra Udenrigsministeriet. Og det gælder uanset, om du skal på skiferie i Alperne, solferie i Thailand eller en shoppingtur i Flensborg eller London.
 
Verdensrejsedækningen - en del af indboforsikringen i Privatsikring
Har du en indboforsikring i Privatsikring, så har du automatisk også en Verdensrejsedækning.
 
Dækningen omfatter alle familiens ferierejser af op til 60 dages varighed i hele verden inklusiv Danmark - uanset om I rejser samlet eller hver for sig.
 
Med en indboforsikring i Privatsikring er det slut med at tegne dyre rejseforsikringer, hver gang du skal ud at rejse, da du automatisk er forsikret for eksempel sygebehandling og hjemtransport. Verdensrejsedækningen omfatter blandt andet udgifter til sygebehandling, hjemtransport, sygeledsagelse, tilkaldelse og erstatningsrejse ved akut sygdom og ulykke eller dødsfald hos en af de forsikrede.
 
Desuden er der dækning ved for eksempel bagageforsinkelse, transportforsinkelse eller rejseafbrydelse, aktiv ferie, akut tandbehandling, selvrisiko ved skade på lejet bil og krisehjælp til pårørende i hjemlandet.

Aktiv ferie giver erstatning for ødelagte rejsedøgn, hvis du efter den lokale læges ordination ikke kan deltage i planlagte aktiviteter for eksempel skiløb eller golf på grund af knoglebrud, forvridning, forstuvning eller lignende.
 

Tilvalgsdækninger:

RejsePlus
RejsePlus dækker ekstra i forhold til Verdensrejsedækningen. Ligesom Verdensrejsedækningen omfatter den alle familiens ferierejser af op til 60 dages varighed i hele verden inklusiv Danmark.
 
RejsePlus indeholder en Afbestillingsforsikring. Hvis du er så uheldig, at du bliver nødt til at aflyse din rejse på grund af alvorlig sygdom eller dødsfald hos dig selv, den nærmeste familie eller dine medrejsende venner, sikrer Afbestillingsforsik-ringen dig mulighed for at få erstattet rejsens pris.
 
  
Kontakt Forsikringscentret
Har du spørgsmål til dine forsikringer, kan du kontakte en af vores forsikringsrådgivere.

 
Nyttige links
 

 
arrow  SOS
 
Når ulykkken er ude...
Får du en skade, skal du kontakte Privatsikring
tlf. 70 11 17 07