Sparekassen Vendsyssel

Hånd og penge

Generelt om investering

I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog for eksempel gældende lovregler om pensionsmidlernes placering.
 
Du har således fuld indflydelse på, hvordan dine midler investeres, og dermed hvordan de forrentes. Selv om det er dig, der bestemmer, hvor du vil placere dine investeringer, har sparekassen en række tilbud om investeringsrådgivning og -service, når opsparingen skal placeres. Tilbuddene dækker fra det ene yderpunkt - hvor du beslutter det hele - til det andet yderpunkt, hvor du får en konkret anbefaling fra os om en given transaktion.

Umiddelbart kan man tro, at det blot gælder om at investere efter det højest mulige afkast og for eksempel købe aktier for hele opsparingen. Der er imidlertid det problem, at højt afkast bliver fulgt af høj risiko.
 
Det er derfor vigtigt at afpasse investeringerne efter personlige forhold, blandt andet efter det tidspunkt, hvor du forventer at skulle bruge pengene (for eksempel pensionstidspunktet), og efter hvor stor risiko, der ønskes på investeringerne.

Link til Bestil et møde - formular   
Samarbejdspartnere
Du kan finde forskellige informationer om vores samarbejdspartnere, herunder ÅOP-nøgletal, prospekter og central investorinformation for de enkelte investerings-afdelinger, ved at besøge nedenstående links.