Sparekassen Vendsyssel

Ny sikkerhedskode til nethandel med internationale kort

Pengeinstitutterne ønsker at øge sikkerheden for kortholdere, der handler på nettet med internationale betalingskort. Derfor ændres sikkerhedsløsningen bag Verified by Visa/MasterCard SecureCode fra november 2013.

Brugervenlig SMS-løsning
Det er en mere sikker og brugervenlig SMS-løsning der er på vej. Der er tale om en løsning, hvor kortholder modtager en engangskode på SMS, inden betalingen på nettet kan afsluttes. Koden bliver sendt til det mobilnummer, som kortholderen har tilknyttet sit/sine betalingskort, og købet bekræftes, når man indtaster engangskoden i skærmbilledet. Den nye løsning anvendes i de netbutikker (fortrinsvis udenlandske), der er tilknyttet sikkerhedsløsningen Verified by Visa/ MasterCard SecureCode og i forbindelse med brug af internationale betalingskort.

Tilmelding 
Fra november 2013 bliver det muligt at tilmelde sig ordningen via vores hjemmeside. Tilmelding kan også ske i forbindelse med betaling med et internationalt betalingskort i en netbutik, der anvender sikkerhedsløsningen Verified by Visa/MasterCard SecureCode. Tilmeldingen foregår ved, at du registrerer, hvilket mobiltelefonnummer SMSen med koden skal sendes til.
Tilmelding skal foregå fra en PC eller Mac, og det kræver NemID for at tilmelde sig ordningen.

Hvis du endnu ikke har et NemID, kan det bestilles via www.nemid.nu ellers hos os.

Læs mere om den nye sikkerhedskode